Praktisk information

E-konsultation

For at kunne læse e-mails fra os, bestille tider på nettet, sende e-mails til lægen og sygeplejersken og forny recepter på fast medicin er det nødvendigt med et brugernavn og en adgangskode. Du bestemmer selv dit brugernavn og adgangskode.

Dit barn SKAL oprettes med eget cpr.nr. og eget brugernavn. I kan have fælles adgangskode/mailadresse

Har du brug for yderligere hjælp: https://www.emailkonsultation.dk/FAQ.aspx

Telefontid

Ved lægen: mandag & tirsdag mellem kl. 08.00 – 09.00.
Denne telefontid er fortrinsvis til akutte problemer, kortere samtaler, svar på prøver og spørgsmål direkte til lægen samt anmodning om sygebesøg.

Ved sygeplejersken: mandag, tirsdag og torsdag mellem kl. 09. – 11.00. Onsdage mellem kl. 13.00 – 15.00. Denne telefontid er fortrinsvis til tidsbestilling, receptfornyelse, svar på prøver – efter aftale. Det er også muligt at anmode om sygebesøg.

Konsultation:

Foregår primært efter forudgående tidsbestilling.

Dog er der åben konsultation om tirsdagen mellem kl. 13.30 – 14.30. I den åbne konsultation er der adgang for alle uden forudgående tidsbestilling. Åben konsultation er KUN til lettere akutte problemer, varighed på 5 – 10 min.

Ved mere komplekse problemstillinger, SKAL der bookes konsultation i klinikkens almindelige konsultationstid. Andre undersøgelser som f.eks. børne- og graviditetsundersøgelser, motorattester samt blodtrykskontrol, kan ikke foretages i åben konsultation. Ved tvivl kan man ringe til sygeplejersken i den daglige telefontid.

Konsultation ved lægen:
Mandag- fredag 9.30 -15.30.
Onsdage 13.00 -18.00.

Konsultation ved sygeplejersken:
Mandag – torsdag : 13.00 -15.30.
Onsdag : 12.00 -13.00 & 16.00 -18.00.

Vi gør opmærksom på at klinikken ikke har åbent hver fredag.

Blodprøver
Blodprøver, der er aftalt med lægen/sygeplejersken, tages i klinikken eller på laboratoriet. Hvis ikke andet aftales tages blodprøven i klinikken.

Blodprøver i klinikken uden tidsbestilling
• mandag kl. 8.15 – 08.55.
• tirsdag kl. 8.15 – 08.55.

Onsdag kun efter aftale.
Blodprøver kan tages på laboratoriet i Lyngby eller Ballerup. Og på Gentofte eller Herlev Hospital.

Urinundersøgelser
Ved mistanke om blærebetændelse undersøges en midtstråleurin.
Prøven foretages fortrinsvis i klinikken. Prøveglas forefindes.
Prøvetagning i hjemmet:
Aflever prøven hurtigst muligt. Den skal stå i køleskab hvis den ikke afleveres indenfor 1 time. Urinen skal være ladt i dertil fremstillet prøveglas, som kan købes på apoteket.
Andre beholdere accepteres ikke.
Ved yderligere undersøgelse / dyrkning foreligger svaret ca.  2 – 3 dage efter. Svar gives ved at du kontakter os telefonisk/mail/personlig fremmøde.

Hjemmeblodtryksmåling
Vi har blodtryksapparater der kan lånes med hjem i forbindelse med planlagt kontrol.

Vaccination
Vi har mulighed for at give alle udlandsvaccinationer og rådgivning i forbindelse med rejse.
Det forudsætter at du selv har gjort dig nogle tanker om din rejse. Du kan bl.a undersøge nærmere via www. vaccination.dk / www.vaccineportalen.dk
Udlandsvaccinationer skal betales kontant eller med mobilepay. Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til vaccinationer afhængig af sikringsgruppe. Du skal selv indberette.

Akuttelefonen
Akuttelefonen 1813 kan kontaktes efter kl. 16.00 på hverdage og på alle tider af døgnet i weekender og helligdage.